“Little Madi er ikke hvem som helst. Hun er illustrator hos parret Koralie og Supakitch, hun ser med og lærer hurtigt. Sort og hvid dominerer, porcelæn er hendes foretrukne underlag og dyr har en fremherskende plads i hendes arbejde.
Hun udstiller i Paris for øjeblikket i butikken Element. Hun nyder hovedstaden i vinterperioden og har betroet os nogle aspekter af sit kreative liv.

Du har rejst forskellige steder, hvad har det givet dig? En vis frihed og det giver mig mulighed for at få arbejdet og kunstnerstatussen lidt på afstand. Det er en hjælp til at få tingene sat på plads, gøre status over det jeg elsker, det jeg holder af. Det får mig til at overveje mine metoder. Det er en tid, hvor jeg er vendt mod mig selv, hvor jeg opdager andre teknikker, andre måder at gøre tingene på. I New York var det især byens hastighed, livet, byen, rytmen, mulighederne, friheden og denne fornemmelse af at kunne erobre alting, der gjorde indtryk på mig.

Der er noget helt forrykt og en fantastisk frihed i Bruxelles, og hvis du har en tom side, kan du skabe alt muligt. I Frankrig følte jeg mig lidt sat i bås. Jeg kunne ikke finde min plads. Da La Cambre holdt åbent hus, følte jeg mig straks i mit rette element. De giver alle en chance og de lader dig søge, tage fejl, finde din stil, udtrykke dig…

Kan du fortælle os lidt mere om La Cambre?
Det er skole for visuel kunst. Jeg lærte malerkunst, serigrafi og du kan bevæge dig frem og tilbage mellem de forskellige linjer: typografi, bogbinderi… Det er en håndværker-tilgang, du lærer de basale ting.

Hvordan oplever du din kunstnerstatus?
Den lever jeg meget godt med (smil). Det er kompliceret, men det er min passion. Det kan være udmattende, fordi det er hele døgnet rundt. Når du er kunstner, tænker du så hele tiden, er du selvkritisk… Jamen, det er det, der er spændende!

Hvordan forvalter du dit personlige arbejde og dine bestillinger?

Jeg har arbejdet for Volcom og Nikita, det er mærker, der har tillid til dig. De opsøger dig på grund af din stil, og du får ikke en lukket bestilling. Jeg foreslår nogle ting og vi finder et fælles grundlag, så jeg føler mig ikke så frustreret. Jeg kan udtrykke mig og resultatet ligner mig, det er en chance. For mit arbejde på porcelæn er rytmen anderledes. Kollektionerne er mere regelmæssige, jeg arbejder på en anden måde. Jeg har en kundekreds, der venter på det, jeg laver. Det er ikke ligesom med tegning, hvor du er fri.

Hvordan er du begyndt med at tegne på porcelæn?
Jeg var på kursus i Paris i et grafisk bureau. Jeg brød mig ikke så meget om det, selv om jeg har lært meget. Det gik op for mig, at det var ikke noget for mig, så jeg tegnede meget, når jeg kom hjem. En aften gav jeg mig til at tegne på tallerkener.
Så ville jeg finde ud af, hvordan man fik blækket til at holde, og jeg begyndte at interessere mig for Limoges porcelæn. Jeg blev meget begejstret for dette materiale. Det er et nobelt materiale, fint og blidt, bordkunst, det tiltrak mig meget. Jeg arbejder med Rotring og tusch, og det fængede.

Det er den franske identitet i dit arbejde!
Ja, lidt, meget, og jeg forsøger at bevare den, jeg vil ikke miste kontrollen.

Hvad vil det sige, at miste kontrollen?
At tage til Kina for at lave 500 kopper, for eksempel. Det interesserer mig ikke. Det er lidt ligesom at reproducere en papirtegning på porcelæn, det kan jeg godt lide. Så brænder jeg, og det er det. Kreationen tilhører mig fra først til sidst.
Jeg laver specifikke tegninger til porcelæn, kollektioner. Der er en forskel mellem en original tegning og en porcelænskop. Jeg forsøger at adskille metoderne, jeg har en lidt anderledes stil i forhold til underlag.

Og du er i praktik hos Koralie & Supakitch…
Det var en drøm! Jeg kendte deres arbejde, især Koralies, og praktikopholdet var i New York. Da jeg kom, blev vi straks enige om, hvordan vi ville arbejde. Jeg fulgte deres rytme, meget stressende, meget spændende. De har altid masser af projekter: freskoer, tøj…
Det var meget berigende, og det gav mig et skub. Jeg besluttede, at jeg ville kaste mig ud i det. Vi har bevaret forbindelsen lige siden, de opmuntrer mig, det er en inspirationskilde. De har en utrolig energi og de er passionerede. De kommunikerer den til andre og de udfolder sig i deres arbejde. Og når Guillaume [Supakitch – ndlr] går i gang med tatovering, så bliver han hurtigt god, fordi han kan lide det, stregen er rigtig og han nyder det.

Laver du også tatoveringer?
Jeg er ved at lære det, det er vanskeligt, men jeg har prøveklude, gode venner… der låner mig deres hud!

Du har samarbejdet med Fafi og Koralie, er der en solidaritet mellem illustrations-pigerne?
Ja, det er der. Der er flere kvinder, der laver street art i Frankrig, og Koralie er lidt som en storesøster for mig. Jeg traf Fafi i Amsterdam på en mur til Grolsch, og hun tog sig straks af mig. Det er lidt en overlevering af viden, hun har straks forklaret mig deres måde at arbejde på, hvordan man arbejder på en mur. Koralie blev introduceret af Fafi for 15 år siden, de har ofte arbejdet sammen.

Du er på de sociale medier, er det uundgåeligt for en kunstner?
Det er ikke min foretrukne aktivitet, men det er godt nok, især Instagram er en god support. Du får tilbagemeldinger fra folk, der følger dit arbejde og som du kan udveksle med. Det kan jeg godt lide. Og det er vigtigt, fordi folk skal kunne finde dig hurtigt.

Sidste spørgsmål, du har en særlig mani med dyr…
Det er meget enkelt, jeg kan lide at tegne teksturer som hår og fjer (smil), det er nogle fornemmelser i tegningen, og det er med Rotring, at jeg har opdaget, at jeg godt kunne lide af tegne den slags ting. Det er meget fine og omhyggelige streger og jeg kan koncentrere mig om mønstre og detaljer. Det er tilbagevendende… For øjeblikket tegner jeg løver og tigre!”

https://vimeo.com/117510009
https://www.instagram.com/little__madi/?hl=fr