Sort er en af de to mest uundværlige og mest anvendte farver sammen med sin modsætning, hvid.

Den kan være mat eller skinnende, og den er årtusinder blevet brugt til at optegne omrids og tegne skygger. Den kunstneriske anvendelse er i virkeligheden uendelig. I mange værker en den nok i sig selv.

Der findes to forskellige måder at definere den sorte farve på.

Den første er fysisk: Det er den additive syntese, som henviser til lyset. I henhold til denne syntese, svarer sort til fraværet af lys og dermed til fraværet af farver. Da sort ikke reflekterer lyset, absorberer den nemlig farverne.

Den anden er mere billedlig: Det drejer sig om den subtraktive syntese, som anser sort for at være en koncentration af alle farver. Den er således en af de primære farver og den dannes ud fra de 3 andre farver (blå, grøn og rød).

Hvad renhed angår, anses den perfekte fremstilling af sort for at være teoretisk umulig. Den opnås dog med naturlige sorte pigmenter (historisk ved hjælp af kul eller røg i forhistorien, dernæst ved hjælp af blystifter i Renæssancen). Den store ”Maître du Noir” er den franske maler Pierre Soulages, som det er lykkedes at nuancere denne farve i alle mulige forskellige teksturer og intensiteter.