Den sorte farves modsætning, hvid, er den anden af de to mest uundværlige og mest anvendte farver.

Det karakteristiske træk ved hvid er, at det er en neutral farve, der kan være kold eller neutral i forhold til sin nuance. Den har en unik evne til at fremhæve en anden farve eller få den anden farves intensitet til at variere.

Der findes to forskellige måder at definere den hvide farve på.

Den første er fysisk: Det er den additive syntese, som henviser til lyset. I henhold til denne syntese er hvid oprindelsen til det optiske prisme, som alle farverne stammer fra. Deres addition gendanner således den hvide farve.

Den anden er mere billedlig: Det drejer sig om den subtraktive syntese, som ikke anser hvid for at være en farve. I henhold til denne syntese er hvid mangelen på farve eller mere generelt underlagets farve.

Den kan være skinnende eller mat, let eller mættet, lysende eller tonløs… en stor rigdom, der har fristet mange kunstnere! Kasimir Malevitch har ført den minimalistiske abstraktion til sit yderste med sin Hvid Firkant på Hvid Baggrund; og Roman Opalka har i en årrække arbejdet på et helt utroligt koncept med sit værk Detaljer, en stigende række tal malet på hvide lærreder.

Så selv om Newton har fastslået, at hvid ikke var en farve (for ham var det endnu mere), lad os blive enige om, at hvid er helt uundværlig for ethvert værk!